Konkurrencebetingelser for Fine Driving konkurrence

Konkurrenceformat 
Konkurrencen afholdes af Audi Danmark (”Audi”), Skandinavisk Motor Co. A/S, CVR nr. 70 51 51 13, Park Alle 355, 2605 Brøndby. Som samarbejdspartner med Kadeau giver Audi dig muligheden for at vinde en, af Kadeau, specialudviklet picnickurv indeholdende forplejning for to personer, to overnatninger for to personer på Eco Beach Camp inkl. morgenmad begge dage på Restaurant Dunes samt en Audi A6 Avant e-tron i 14 dage.  
 
Hvordan deltager du? 
Du deltager i konkurrencen ved at besvare de i konkurrencen stillede spørgsmål, tilmelde dig Audi Danmarks nyhedsbrev og acceptere betingelserne. For at deltage i konkurrencen skal du være mindst 18 år og være bosiddende i Danmark. 
 
Ved at deltage i denne konkurrence accepterer deltagerne disse konkurrenceregler og forpligter sig til at overholde konkurrencereglerne og Audis afgørelser, som er endelige i alle spørgsmål vedrørende konkurrencen. Medarbejdere hos Audi og deres respektive datterselskaber, søsterselskaber, repræsentanter, konsulenter, entreprenører, juridiske rådgivere, reklamebureauer, PR-bureauer, markedsføringsagenturer og medlemmer af deres nærmeste familie og dem, der bor i samme husstand, kan ikke deltage i konkurrencen. 
 
Hvor længe varer konkurrencen? 
Konkurrencen begynder den 11/07-2025 og slutter den 31/08-2025. 
 
Hvad kan du vinde? 
Audi udlodder i samarbejde med Kadeau en specialudviklet picnickurv indeholdende forplejning for to personer, to overnatninger for to personer på Eco Beach Camp inkl. morgenmad begge dage på Restaurant Dunes samt en Audi A6 Avant e-tron i 14 dage. Præmien har en værdi af 18.600 kr. og kan ikke ombyttes til kontanter. Præmien er personlig og må ikke videresælges og/eller bruges til konkurrencer mm. 
 
Hvordan findes vinderne? 
Vinderen vil blive trukket ved konkurrenceperiodens ophør. hvorefter denne vil få direkte besked fra Audi. Audi finder vinderen, som vil blive udvalgt fra alle, der deltager, i konkurrenceperioden. 
 
Informationer, betingelser og forbehold 
- Audi forbeholder sig retten til at ændre konkurrencereglerne til en hver tid før, under og efter konkurrenceperioden. 
- Præmien skal indløses senest den 31.12.2026, hvorefter den bortfalder uden kompensation. Præmien kan alene indløses indenfor Kadeau Bornholm og Eco Beach Camps almindelige åbningstider. 
- Audi erstatter ikke præmierne, hvis vinderen har afgivet forkerte kontaktoplysninger, eller hvis disse er uklare. 
- Ved mistanke om snyd, kan vi se bort fra din deltagelse. 
- Audi forbeholder sig retten til at udtrække en ny vinder, såfremt vi 24 timer efter henvendelse til vinderen ikke har hørt fra vinderen. Den oprindelige vinder kan herefter ikke gøre krav gældende mod Audi. 
- Audi er ikke ansvarlig for tekniske fejl og driftsforstyrrelser i forbindelse med konkurrencen. Audi kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skatte- og/eller afgiftsmæssige konsekvenser for vinderne af konkurrencen. 
- Der kan ikke med henvisning til konkurrencens gennemførelse, eventuelt manglende gennemførelse eller andre forhold gøres erstatningskrav gældende mod Audi Danmark, dvs. Skandinavisk Motor Co. A/S. 
 
Personoplysninger 
Når du deltager i konkurrencen, afgiver du en række personoplysninger, som vi behandler i overensstemmelse med gældende persondataregler. Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine personoplysninger, samt dine øvrige rettigheder i vores persondatapolitik, som du finder via linket herunder. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på persondata@semler.dk